Intet.

Her er en lille skoleopgave, som jeg afleverede for et par måneder siden.

Opgaven lød, skriv et essay om intet.
Jeg syntes selv, at jeg er sluppet godt afsted, hvad syntes du?

Hvad er intet? Intet er vel ingenting. Intet ville være, hvis jeg afleverede dette essay uden at skrive et ord, ville det ikke? Intet ville være, hvis jeg ikke afleverede. Det ville også være intet, hvis du ikke modtog noget. Ja, selv lige nu laver jeg intet. Jeg er syg og ligger bare i min seng! Intet, slet ingenting, væk. Jeg mener ikke, at man kan skrive et essay om intet, for det er jo intet? Eller kan man? For hvis intet findes, så må der jo være noget, men intet er intet, så der er vel ingenting?

Vi kan skrive essays om alt og intet, i dette tilfælde vælger du så intet. Intet, intet, intet hvad skal jeg næsten skrive? Intet er et ord, det har to stavelser, to vokaler, tre konsonanter, fem bogstaver, og så har det en betydning af intet!

Intet er jo ikke bare et ord? Intet kan være alt. Intet kan være følelsen, som nogle lever med i deres hjerte. Følelsen af ingenting. Et koldt og bart tomrum som skulle have været fyldt med kærlighed, men som i stedet er tomt. Tømt eller fyldt med ingenting. Det er stadig Intet.

Selvom det lyder meget fornuftigt, hvad jeg lige har sagt om, at nogle mennesker føler intet i deres hjerter. Så er det jo også noget sludder. Selvfølgelig føler de noget, hvis man ikke følte noget, så ville man være død. Alle mennesker føler noget, alle tænker noget!

Det er endnu den sværeste opgave, jeg har fået. Det er jo umuligt at skrive en side om intet, fordi det er intet! INTET, INTET, INTET. Jeg er virkelig på bar bund, hvad skal jeg skrive. Jeg føler intet for denne opgave! Igen nævnte jeg intet. Det må du virkelig undskylde, det er som om, at jeg lyver for dig hele tiden. Jeg putter et ord ind med en opreklameret betydning hele tiden. Hvem har egentlig fundet på det ord? Jeg ved det ikke, gør du? Det eneste jeg ved, det er, at han burde skamme sig. Hvad er meningen med at opfinde et ord med to stavelser, to vokaler, tre konsonanter og fem bogstaver? Derefter bestemmer han oveni købet, at det skal have sådan en kæmpe betydning og magt? Så stor en magt, at det får folk til at lyve. Jeg mener, jeg kan jo ikke sige, at denne opgave siger mig intet, for det gør den. Alt siger én noget. Der er ikke noget, som siger én intet. Vi har en mening om alting. Jeg har en mening om den her opgave, jeg syntes den er åndssvag. Jeg syntes det tøj, jeg havde på i dag var rigtig fedt. Jeg syntes mit skrivebord er lækkert. Den fyr min veninde spurgte om min mening om, syntes jeg ikke om, men i stedet for at sige det. Så sagde jeg, han siger mig intet! Igen, igen, igen. Intet.

Vi lyver for os selv, vi lyver for dem vi holder af, vi lyver for dem vi holder mindre af, vi lyver for vores bekendte, vores slægtninge, tanter, mødre, brødre, søstre og kæledyr. Vi lyver for alt.

Intet er ingenting, ingenting er væk, væk er aldrig fundet. Intet er ikke en følelse, intet er ikke en ting, intet er ikke en beskæftigelse, intet er ikke et sted. Intet er et ord med to stavelser, to vokaler, tre konsonanter og fem bogstaver!

Jeg ved ikke hvad mit budskab med denne stil er, eller hvad jeg skal få ud af det. Jeg ved ikke, hvad du skal få ud af at læse dette. Jeg ved det ikke? Måske er det bare en opfordring fra mig til alle om ikke at bruge ordet ”intet”? Enden det ellers er det måske bare intet, hvem ved? 

For engelsk version brug - http://translate.google.dk/#da|en|

For english version use - http://translate.google.dk/#da|en|