En tåre triller fra øjet. Månederne er gået, du er fløjet. Længtes efter at høre din stemme sige mit navn. Mit hjerte pines af et dræbende savn. Venter dag efter dag på, at du står ved min dør. Jeg har prøvet at indse det før. Det er spild af min tid at vente, du kommer ikke tilbage til mig. Telefonen brummer, et opkald fra dig. Tårerne triller flere og flere. Overraskende fyldes de med usikkerhed, mere og mere. Jeg havde aldrig troet, du ville sige disse ord. At du ville gøre rent bord. At du ville indse hvorfor du elskede mig. Men du har mærket efter, hvad der fuldendte dig. Jeg ville ønske, at jeg kunne gøre, hvad jeg har villet så længe. Men for mit eget bedste, kan jeg ikke i fortiden hænge.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar