adskillelse

Jeg leder efter solens stråler bag skyerne i det høje. Mens en dråbe fyldt med ulykke triller fra mit øje. Jeg har prøvet det før. At få knust en drøm, et hjerte og lukket en dør. Selvom vores lidenskab og kærlighed spillede som en sang. Er det langt fra en sejrsgang. Alt for mange ting vi ikke nåede at få sagt. Nu sidder vi hver for sig, uden nogen magt. Der var engang, hvor du bragte smil på mine læber og fik mig til at le. Men tiden er væk, og vi får den aldrig mere at se. Jeg husker, hvordan du rørte blidt ved mig. Imens månens lys skinnede på os og viste vej. Vejen delte sig pludselig i to. Fortvivlet og i et øjeblik af frygt, slap du grebet om min hånd. Jeg var bange, og skar vores bånd. Jeg stod alene tilbage, og udstødte et angstfuldt råb. Imens jeg så hvordan det forduftede, det sidste håb. Jeg ved, du ligesom mig sidder med et knust hjerte derude et sted. Måske vil vores længsel engang igen fører til kærlighed, og det som ellers vil følge med.