Fortabt lykke

Et fortabt skrig fra dybet, hvor det døde bor. Timerne går, mens verden står stille og jeg fra mit vindue glor. Kvæles af den ulykkelige lykke. Spændt fast om mit hjerte som et tungt smykke. Ser ikke det samme i dine øjne.Lyver for mig selv, fortæller dig løgne. Min lykke ligger i det, jeg havde før. Men guds engle lukkede for hans dør. Låste mig inde og førte ham bort. Mit bankende hjerte gik fra rødt til sort. Tilbage i denne verden giver du nu mig din kærlighed. Jeg prøver at tage imod den, skønt jeg ved. At jeg aldrig vil blive den samme igen. Jeg mistede min partner, min elskede, min ven. Jeg får det aldrig bedre, for jeg havde det bedste. Smerten galoperer som vilde heste. Jeg sætter pris på det, som du gør for mig min skat. Men jeg følte intet da vi elskede i nat. Jeg elsker dig, men det er for ham, at mit hjerte banker. Jeg sidder fast i fortiden, og kommer aldrig til at lette anker. Men frygt aldrig at jeg forlader dig. Jeg gav dig mit ja, og du blev lovet troskab af mig.